Hverdagsreparationer

Er du pensionist, efterlønner eller handicappet?

Har du svært ved at få lavet små hverdagsreparationer?

I så fald kan du få hjælp af Værktøjskassen.

FrivilligCenter Børkop har tilknyttet 4-5 handymænd.

De kan komme ud til dig og udføre små opgaver à ca. en times varighed.

Hjælpen er gratis.

Eventuelle reservedele betaler du selv for.

Eksempel på opgaver

  • Montering af hylde, spejl eller andet der kræver boremaskine og skruer
  • Skiftning af pære, lysstofrør eller elstik
  • Flytning af et møbel
  • Ophængning af billede
  • Nedtagning eller ophængning af gardiner
  • Reparation af rollator
  • Opsætning af røgalarmer
  • Indstilling af tv-kanaler

FrivilligCenter Børkop erstatter ikke skader eller uheld af nogen art.

Opgaverne udføres på modtagerens ansvar.