Hverdagsreparationer
Er du pensionist, efterlønner eller handicappet?
Har du svært ved at få lavet små hverdagsreparationer?
I så fald kan du få hjælp af Værktøjskassen.
FrivilligCenter Børkop har tilknyttet 4-5 handymænd.
De kan komme ud til dig og udføre små opgaver à ca. en times varighed.
Hjælpen er gratis.
Eventuelle reservedele betaler du selv for.
Eksempel på opgaver
- Montering af hylde, spejl eller andet der kræver boremaskine og skruer
- Skiftning af pære, lysstofrør eller elstik
- Flytning af et møbel
- Ophængning af billede
- Nedtagning eller ophængning af gardiner
- Reparation af rollator
- Opsætning af røgalarmer
- Indstilling af tv-kanaler
FrivilligCenter Børkop erstatter ikke skader eller uheld af nogen art.
Opgaverne udføres på modtagerens ansvar.